Geia Food A/S bliver fuldkornspartner
Geia Food er i juni måned trådt ind i Fuldkornspartnerskabet, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder står bag partnerskabet, der arbejder sammen om at øge fuldkornsindtaget i Danmark. Geia Food bliver den 30. fuldkornspartner.