Gå til indhold
Dobbelt op på fuldkorn

Pressemeddelelse -

Dobbelt op på fuldkorn

Danskerne spiser nu i gennemsnit 55 gram fuldkorn om dagen, og 27 pct. får nu den anbefalede mængde. Det er næsten dobbelt så meget fuldkorn som før fuldkornkampagnens start. Tidligere fik kun 6 pct. af danskerne den anbefalede mængde og spiste i gennemsnit kun 32 gram fuldkorn om dagen. 

Danskerne har for alvor taget budskabet om at spise mere fuldkorn til sig, og indtaget af fuldkorn er steget markant de sidste år. Det viser en midtvejsmåling fra den seneste kostundersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget. Den positive udvikling ses hos både børn og voksne: 36 pct. af alle børn og 25 pct. af alle voksne får nu den anbefalede mængde, sammenlignet med kun hhv. 5 pct. og 7 pct. før kampagnen gik i gang i 2009. 

”Tallene viser, at det er muligt at fremme bedre kostvaner ved at gøre det nemt og synligt når maden er sundere. Det er ganske enkelt blevet meget nemmere for danskerne at få mere fuldkorn bl.a. ved hjælp af fuldkornslogoet og Nøglehulsmærket. Det er en meget glædelig udvikling”, siger Fødevareminister Mette Gjerskov. 

Fælles indsats 

Hos Fuldkornspartnerskabet er man ikke i tvivl om, at den positive udvikling skyldes den fælles indsats på tværs af organisationer, som er grundlaget for partnerskabets arbejde. 

”Det resultat, vi ser nu, kunne ikke lade sig gøre, hvis indsatsen kun havde været forankret i én organisation. Styrken er, at vi er 31 virksomheder, Fødevarestyrelsen og sundheds NGO’er, som arbejder sammen om at få danskerne til at spise mere fuldkorn, og at vi hver især bidrager med hver vores styrker” siger Niels Brinch-Nielsen, som er bestyrelsesformand for Fuldkornspartnerskabet. Han fortsætter: 

”Når man som producent overvejer at udvikle et nyt produkt i dag, så tænker man på fuldkorn, før man tænker på noget som helst andet. Så stærkt er fuldkornslogoet og budskabet blevet i dag. Vi ser en øget tilstrømning af virksomheder, som søger medlemskab i Fuldkornspartnerskabet, og jo flere der arbejder med fuldkorn, desto bedre er det for folkesundheden”. 

Tid til nye mål 

På trods af den positive udvikling i indtaget af fuldkorn blandt den danske befolkning, er der fortsat en opgave at løfte: 

”Der er stadig nogle befolkningsgrupper, som ligger langt fra målet. Det ligger os meget på sinde at få dem, der spiser allermindst fuldkorn til at spise mere. Det er dem, vi vil målrette nye indsatser mod” siger Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse.

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, en række sundheds NGO'er og fødevarevirksomheder, om at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Fuldkornsindtaget sætter ny rekord

Fuldkornsindtaget sætter ny rekord

DTU Fødevareinstitut offentliggør analyseresultater, som heldigvis tegner godt for Fuldkornspartnerskabet og danskernes fuldkornsindtag. Særligt børn er gode til at få spist fuldkorn. Succesen skyldes blandt andet det store udvalg af fuldkornsprodukter, der gør det nemt at vælge fuldkorn,

Danske bagere er fulde af fuldkorn

Danske bagere er fulde af fuldkorn

De danske håndværksbagere vil gerne hjælpe med at få danskerne til at spise fuldkorn, og rundt omkring i landet findes der nu masser af lækkert fuldkornsbagværk.

Hvorfor gå glip af noget, når du kan få det hele med?

Hvorfor gå glip af noget, når du kan få det hele med?

Mathias "Zanka" Jørgensen lokker især de danske kvinder til at få det hele med, i Fuldkornspartnerskabets nye kampagne målrettet kvinder. Målet er at få danskerne til at spise mere fuldkorn, og nå op på de anbefalede 75 gram om dagen.