Nyhed -
Sæt fuldkornslogoet på dit produkt
Fuldkornslogoet findes i dag på næsten 1.000 produkter primært i dagligvarehandlen – men findes også på produkter til food service sektoren.
Et produkt med fuldkornslogoet har et højt fuldkornsindhold og et lavt indhold af fedt, salt og sukker svarende til Nøglehullet. Forskellen på Fuldkornslogoet og Nøglehullet er, at Fuldkornslogoet har krav om et højere indhold af fuldkorn end Nøglehullet.
Sådan får du det orange fuldkornslogo på dit produkt
Ønsker du at sætte fuldkornslogoet på dit produkt, så skal du være medlem af Fuldkornspartnerskabet Bliv partner og dit produkt skal leve op til kriterierne for Fuldkornslogoet Fuldkornslogomanualen
Bliv medlem af Fuldkornspartnerskabet
Det offentlige private Fuldkornspartnerskab et fællesskab, der arbejder målrettet for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. De fælles aktiviteter er finansieret af partnernes medlemsbidrag og Fuldkornspartnerskabet har et fælles sekretariat bestående af 2 fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp.
To gange om året mødes Fuldkornspartnerskabet til partnerskabsmøder og arbejder begejstret og målrettet ud fra en 3 årig strategi og 1 årige handlingsplaner med konkrete og inspirerende aktiviteter.
Som partner er du med til at gøre en forskel og beslutte hvilke aktiviteter og indsatser, der skal gennemføres.
Partnerskabet består af Fødevarestyrelsen, sundhedsNGO’er - Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse; samt detailhandlen Coop Danmark A/S, Salling Group, REMA 1000, Aldi og en række producenter og brancheforeninger.
”På kun 10 år har vi opnået, at danskerne spiser over dobbelt så meget fuldkorn, vores fuldkornslogo findes nu på mere end 1000 produkter, og over halvdelen af befolkningen køber ind efter det. Dette har vi kun kunne opnå i et stærkt partnerskab mellem sundhedsNGO’er, det offentlige og private virksomheder” siger Niels Brinch-Nielsen, direktør for Valsemøllen A/S og bestyrelsesformand i Fuldkornspartnerskabet.
Vær en del af en meningsfuld indsats
Hvis du kunne tænke dig at sætte fuldkornslogo på et produkt, så kontakt sekretariatet for en uforpligtende samtale om fordelene ved at blive en del af Fuldkornspartnerskabet.
Fødevarestyrelsen anbefaler at spise mad med fuldkorn Kostråd