En ægte familiefavorit – fuldkornslasagne 🤎
Er der noget bedre end en varm lasagne på bordet, når hele familien samles om aftensmaden? 🌟Vi er vilde med denne version, hvor den klassiske kødsauce får selskab af masser af grøntsager, blød hjemmelavet bechamelsauce og selvfølgelig fuldkornslasagneplader 👏 Det er den slags aftensmad, der både er hyggelig og nem at samles om – og måske er der endda rester til madpakken dagen efter 😉
INGREDIENSER
Lasagne:
250 g fuldkornslogomærket lasagneplader
100 g revet ost, max 16 %
Kødsauce:
450 g hakket oksekød, 3-7 %
250 g selleri
250 g gulerødder
250 g løg
2 dåser flåede tomater
100 g tomatpuré
3 laurbærblade
5 g frisk timian
5 g oregano
4 fed hvidløg
1 tsk salt
1 tsk peber
10 g frisk chili
25 g olivenolie
2 dl koldt vand
Bechamelsauce:
5 dl minimælk
30 g smør
15 g hvid hvedemel
2,5 g stødt muskatnød
2 laurbærblade
0,25 dl citronsaft
SÅDAN GØR DU
Kødsauce:
1. Skær selleri, gulerødder og løg i små tern, og steg dem i olie uden at de tager farve.
2. Tilsæt kødet, og steg det.
3. Tilsæt tomatpuré, flåede tomater, vand, laurbærblade, chili og timian. Lad saucen simre – gerne et par timer for ekstra smag.
4. Tilsæt oregano til sidst.
Bechamelsauce:
1. Smelt smørret, tilsæt melet og rør sammen uden at det tager farve.
2. Varm mælken, og tilsæt den lidt ad gangen under konstant omrøring.
3. Tilsæt laurbær, muskatnød og citronsaft, og lad saucen simre i ca. 10 minutter.
Saml lasagnen:
1. Læg bechamelsauce, lasagneplader og kødsauce lagvis. Slut med revet ost.
2. Lad lasagnen hvile i 30 minutter, og bag den derefter i 30 minutter ved 180 °C.
Tip:
Lad gerne lasagnen trække 30 minutter efter bagning – så bliver den endnu bedre!
Rigtig god fornøjelse 🌟