Gå til indhold
EU
EU

Pressemeddelelse -

Fuldkornspartnerskabet modtager fornem hæder fra EU

EU Kommissionen, DG Sundhed og Fødevaresikkerhed hædrer ved en event den 19. juni en række ”best practice” – nationale indsatser, der særligt har bidraget til at fremme sundheden i befolkningen. Fuldkornspartnerskabet i Danmark er udpeget som “best case”.

Fuldkornspartnerskabet modtager international anerkendelse den 19. juni, når EU Kommissionen, DG sundhed og Fødevaresikkerhed hædrer en række ”best practice” indsatser, der særligt har bidraget til at fremme sundheden i befolkningen. Fuldkornspartnerskabet er blevet udvalgt som ”best case” sammen med 15 andre indsatser ud af 80 nationale indsatser i EU landene.

”Vi er meget stolte over og glade for, at vores samarbejde i Fuldkornspartnerskabet kan inspirere andre lande til at styrke folkesundheden gennem at øge fuldkornsindtaget. Vi håber, at der fremover kommer Fuldkornspartnerskaber i andre EU lande, hvor man kan høste fordelene ved at være flere, der arbejder for den samme sag” siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet, der tæller 30 partnere.

På vegne af partnerskabet modtager Gitte Laub Hansen, projektchef fra Kræftens Bekæmpelse og partner i Fuldkornspartnerskabet best practice certifikatet ved en ceremoni den 19. juni i Bruxelles med deltagelse af tre kommissærer - Commissioners Andriukaitis, Hogan og Navracsics.

Fordobling af fuldkornsindtaget i Danmark

De seneste 10 år har Fuldkornspartnerskabet opnået en række konkrete resultater. Fuldkornsindtaget er næsten fordoblet i Danmark. Det er ikke blot lykkedes at løfte befolkningens gennemsnitlige fuldkornsindtag, men det er også lykkedes at fordoble fuldkornsindtaget blandt de 25 procent af befolkningen, som har det laveste fuldkornsindtag. 71 procent af danskerne kender det orange fuldkornslogo, og halvdelen af danskerne siger også ja til, at de kigger efter logoet, når de handler.

Fuldkornspartnerskabet består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, detailhandelen og en række fødevarevirksomheder. Partnerskabet arbejder struktureret med fælles målsætninger, strategi- og handlingsplaner.

”Styrken i samarbejdet er, at alle bidrager med hver deres styrker og kompetencer. I Kræftens Bekæmpelse har vi ikke brødfabrikker, som kan sikre fuldkornsbrød til danskerne, men ved at samarbejde med fx brødproducenter kan vi netop motivere til, at dette sker” siger Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, som har været med siden Fuldkornspartnerskabets begyndelse.

EU Kommissionen, DG Sundhed og Fødevaresikkerhed beskriver i et dokument kriterierne for udvælgelsen at:

”A BEST PRACTICE is a relevant policy or intervention implemented in a real life setting and which has been favorable assessed in terms of adequacy (ethics and evidence) and equity as well as effectiveness and efficiency related to process and outcomes. Other criteria are important for successful transferability of the practice such as a clear definition of the context, sustainability, intersectorality and participation of stakeholders”. https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/major_chronic_diseases/docs/sgpp_bestpracticescriteria_en.pdf

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Fuldkornspartnerskabet

Nu spiser danskerne 82 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit

​De officielle kostråd anbefaler at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, men ifølge nye tal fra Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred – Næste generationer" spiser danskerne nu 82 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit pr. 10. MJ. Tilbage i 2004 viste en undersøgelse fra Fødevareinstituttet DTU, at danskerne kun spiste 36 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit.

Fuldkorn

Over 1.000 produkter bærer nu det orange fuldkornslogo

​Over 1.000 produkter bærer nu det orange fuldkornslogo, og Fuldkornspartnerskabet har dermed nået en ny milepæl. Logoet blev lanceret i 2009, og antallet af fuldkornsprodukter har aldrig været højere. Danskerne efterspørger fuldkorn og i Pompei Bageri i Ribe bages næsten alt brød nu op med fuldkorn.

75 gram fuldkorn

Sønderjyderne vil have nemme fuldkorn


Sønderjyderne vil have nemme fuldkorn
Sønderjyderne ved godt, at det er en god idé at liste fuldkornsprodukter ned i kurven, når de køber ind. Allerede nu går det godt med fuldkornsindtaget men sønderjyderne efterspørger endnu flere produkter med det orange fuldkornkornslogo.
I en ny undersøgelse fra Megafon foretaget for Fuldkornspartnerskabet, har vi spurgt Sønderjyderne, hvad der kan

Fuldkornspartnerskabet

Østeuropa rider med på fuldkornsbølgen

Fuldkornspartnerskabets resultater i Danmark har vakt opsigt i EU-kommissionen, som nu har bevilliget penge til at udbrede den danske ”fuldkornsmodel” til Rumænien, Slovenien og Bosnien-Herzegovina. Bevillingen til landene kommer efter at EU tidligere på året udnævnte Fuldkornspartnerskabet som et best practise eksempel for EU.

Hvis jeg må give ét godt råd...

Hvis jeg må give ét godt råd...

​Så er det: "Spis mere fuldkorn!", sådan lyder budskabet i Fuldkornspartnerskabets nye video, der lanceres i dag på sociale medier. Fuldkornspartnerskabet er et samarbejde mellem sundhedsNGO'er, fødevarevirksomheder og Fødevarestyrelsen, hvis mål er at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Skuespiller Henning Jensen lægger stemme til videoen.

Få smurt din rugbrødsmotor med nye opskrifter på fuldkorn

​Næste gang du googler ’fuldkorn’, så er der stor sandsynlighed for, at du lander på Fuldkornspartnerskabets nye hjemmeside www.fuldkorn.dk. Her byder Fuldkornspartnerskabet velkommen i et nyt og indbydende univers, som skal inspirere danskerne til få mere fuldkorn i de daglige måltider og give tips til at spise de 75 gram fuldkorn om dagen, som de officielle kostråd anbefaler.

Snobrød med fuldkorn

Snobrød og kammerjunkere med fuldkorn

Hvilken mad forbinder du med sol og sommer? For mange af os vil svaret nok være smagfulde danske jordbær, hindbær, brombær, nybælgede ærter, koldskål med kammerjunkere og snobrød. Fuldkornspartnerskabet har lavet to lækre opskrifter på kammerjunkere og snobrød med både fuldkorn og god smag.

Madpakke

Madpakker - sæt i gang!

Skolernes sommerferie går på held og på mandag er vi 1-2-3 i gang med at smøre madpakker igen. ”En god madpakke er en, som børnene har lyst til at spise og en, der holder dem mætte og veltilpasse dagen igennem” siger Rikke Iben Neess fra Fuldkornspartnerskabet. Fuldkornspartnerskabet har samlet deres bedste tips og idéer til at komme godt fra start med madpakkerne på mandag.

Borreby Gods - fotograf Vibe Castenschiold

Mejetærskerne er kørt på markerne

Mejetærskerne er kørt på markerne og høsten er i gang. Flere steder rundt om i landet bliver der fejret høstfester.”I gamle dage var høstfesten er fejring af, at kornet var kommet i hus...mange havde savnet brødet. Vi kender udtrykket ”først til mølle” – det handler netop om at komme først til mølle og få malet sit mel, så man kan bage et dejligt brød” siger Jørn Ussing fra Aurion.

Fuldkornspartnerskabet

​​​Clio og Nordlie Food A/S er nye partnere i Fuldkornspartnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er i marts måned blevet to partnere rigere. Den ene er EdTech-virksomheden Clio og den anden er distributøren Nordlie Food A/S. Clio tilbyder dynamiske fagportaler fyldt med undervisningsmateriale til samtlige fag i den danske folkeskole. Nordlie Food A/S er et 100% danskejet import- og markedsføringsfirma med speciale i salg og distribution i Danmark og Norden.

OECD udnævner Fuldkornspartnerskabet som Best Practice Case

OECD udnævner Fuldkornspartnerskabet som Best Practice Case

I OECD’s netop offentliggjorte ”Booklet on Best Practices in Public Health” udnævnes det danske Fuldkornspartnerskab som Best Practice eksempel. OECD har udarbejdet et case-studie, hvor de dykker ned i hemmeligheden bag den danske succeshistorie, som har øget danskernes fuldkornsindtag markant igennem de seneste 10 år.