Gå til indhold
Fuldkornsbruchetta
Fuldkornsbruchetta

Pressemeddelelse -

Fuldkorn i sommervarmen

Sommeren byder på lækre salater, jordbær, koldskål, grøntsager og bær med masser af smag, men får du også fuldkorn nok?

”I sommervarmen spiser vi ofte let, og man kan sagtes flette fuldkorn ind i den lette kost. Der er masser af muligheder for fuldkorn i salater, snobrød og lette retter” siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet, der arbejder for at få alle os danskere til at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en lille portion fuldkornsmysli om morgenen, en fuldkornsbolle i løbet af dagen og lidt fuldkornspasta til aftensmåltidet.

Fuldkorn er efterhånden blevet en fast del af mange danskeres kost, og vi er faktisk blevet så gode til at spise fuldkorn i Danmark, at mange lande verden over henter inspiration fra danskernes måde at spise fuldkorn på. I anledning af at sommeren er over os, inspirerer Fuldkornspartnerskabet med opskrifter på lette retter med fuldkorn. 


Find alle opskrifterne på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside eller klik på links nedenfor. Find billeder i høj opløsning nederst i mailen. 

Til strand- eller skovturen:

Bagels med laks og grønt - Fuldkorn

Til aftensmåltidet sammen med nye danske kartofler:

Salat med kylling, kartofler og fuldkornsknas | Fuldkorn

Til den lette frokost:

Jordbærsalat med hvedekerner - Fuldkorn

Fuldkornstabouleh - en dejlig frokostsalat ⚶ Fuldkornspartnerskabet

Til forretten:

Fuldkornsbruschetta - Fuldkorn

Til morgenmaden:

Smoothie med havregryn og ingefær | Fuldkornspartnerskabet

Til bålpladsen:

Snobrød - Fuldkorn

Fuldkorn i Sydens sol

Er du en af dem, der drager sydpå og kommer til at savne din daglige rugbrødsmad, så er der også råd for, hvordan du sikrer dig din daglige dosis fuldkorn:

”Pak havregryn, mysli eller et andet godt fuldkornsmorgenmadsprodukt med i kufferten eller medbring en pakke rugbrød eller knækbrød. Så har du mulighed for at få lidt fuldkorn på ferien” siger Rikke Iben Neess fra Fuldkornspartnerskabet.

Fuldkornspartnerskabet består af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder og brancheforeninger der alle arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Kornprodukter er i øvrigt blandt de mest klimavenlige fødevarer.

Related links


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Fuldkorn til morgen middag og aften

Fuld fart på fuldkorn: Hele verden kigger mod Danmark for at lære om fuldkornspartnerskaber

Danmark er vært, når Rumænien, Skotland, Ungarn, Rwanda, Libanon, Cypern og 20 andre lande fra alle verdenshjørner skal lære at igangsætte og drive nationale fuldkornspartnerskaber. Fuldkornspartnerskabet i Danmark har skabt nogle helt unikke resultater, der giver genlyd i hele verden. Et EU finansieret projekt - WholEUgrain sikrer nu, at erfaringerne fra Danmark deles med alle.

Fødselsdagsboller med hvid hvedemel

Danskerne tager en masse gode vaner med fra corona-nedlukningen

”Bagekategorien har indhentet næsten 5 års volumentab på 12 måneder, så Corona-pandemien har i den grad forvandlet danskerne til kvalitetsbevidste hjemmebagere" fortæller Kim Madsen, adm. direktør fra Lantmännen Cerealia A/S. Coronakrisen har været utrygskabende og samfundsomvæltende, men den har også haft en positiv indvirkning på vores hverdagsliv med den nære familie.

Smørrebrød med fuldkorn

Rugbrød er på vej tilbage til middagsbordene

Det er nemt, velkendt og velsmagende. Ifølge nye tal fra Coops Mad-O-Meter spiser ca. hver 14. dansker rugbrødsmadder til aftensmad på en helt almindelig hverdag. Under Corona-nedlukningen faldt antallet af personer, der spiste rugbrødsmadder til aftensmad, men det antal er nu på vej op igen.

Rugbrød med avocado, hytteost og salat

Klimavenlig madpakke med fuldkorn

Mange savner inspiration og idéer til, hvad der skal i madpakken. Fødevarestyrelsen har netop udgivet en pjece med tips og idéer til madpakken, som gør det nemmere for børn og voksne at spise en sund varieret og klimavenlig madpakke, der er i overensstemmelse med De Officielle Kostråd som blev lanceret tidligere på året

Mads Rahbek - cykelrytter fotokredit: BHS PL Beton Bornholm

Grov snak med raffineret cykelrytter

Trois, deux, un! Vi er der næsten. Den 1. juli har Tour de France ”Grand Depart” i Danmark. Kongeriget skal lægge asfalt, bakker og sidevind til tre etaper i et af verdens største tilbagevendende sportsbegivenheder. Vi har mødt den danske cykelrytter Mads Rahbek til en snak om cykelrytterens kost. Spoiler: fuldkorn indgår i madplanen.