Gå til indhold
YouTuber Jonas Drøger
YouTuber Jonas Drøger

Nyhed -

Kampsport og fuldkorn - se videoen før din teenager

MMA og fuldkorn. I et marked, hvor videoer hurtigt skippes efter 3-6 sekunder og det er blevet langt sværere at opnå organisk spredning end for blot få år siden, kaster Fuldkornspartnerskabet sig ud i en for partnerskabet ny kommunikationsform, for at fange unges opmærksomhed. 

Det sker i et samarbejde med YouTuberen Jonas Drøger, der har godt fat i den helt unge målgruppe med sine 121.000 abonnenter. Videoen varer hele 12 minutter og 59 sekunder. Jonas Drøger er desuden med i gruppen af "Gutterne", som er meget populære på YouTube. 

"Vi har lagt vægt på at indholdet skulle være Jonas' eget og fuldkorn blot indgå som en naturlig del af videoen og det har medført, at morgenen i videoen begynder med lækre fuldkornsprodukter og dagen rundes af med en sprød fuldkornsburger" siger Rikke Iben Neess, kampagneleder fra Fuldkornspartnerskabet.

Videoen viser Jonas Drøger og en god kammerat, der besøger en talentfuld kampsportsudøver, som lærer dem nogle tricks fra wrestlernes verden. 

"Denne type video kan noget andet end en 6 - 20 sekunders annoncering på sociale medier og vi glæder os til at følge videoen og dens visninger og vi har været meget glade for processen omkring samarbejdet med Jonas Drøger" slutter Rikke Iben Neess af. 

Fuldkorn er en del af de officielle kostråd som anbefaler at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en portion havregryn om morgenen og 1-2 skiver fuldkornsrugbrød om dagen. Kornprodukter er desuden blandt de mest klimavenlige fødevarer så der er mange gode grunde til at spise fuldkorn. 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Korn er en klimavenlig fødevare - informationsvideo med Jesper Theilgaard

Skån klimaet ved at spise kornprodukter

I takt med at vi bliver flere og flere mennesker på jordkloden er det presserende at finde fødevareløsninger, der belaster klimaet mindst muligt. Kornprodukter er blandt de fødevarer, der virkelig gør en forskel, når du skal spise klimavenligt. De officielle kostråd anbefaler at spise 75 gram fuldkorn om dagen.