Fuldkornsråd fejrer fødselsdag: Danskerne mangler fortsat viden
I september er det to år siden, at fuldkorn fik sit helt eget officielle kostråd. Trods øget fokus på sundhed via kostråd og den generelle sundhedsbølge, mangler danskerne fortsat viden om fuldkorn viser undersøgelse. Kun 12 procent ved, at hvidt brød kan bære fuldkornslogoet, mens kun 11 procent ved, at man kan få op til flere varianter af fuldkornsris, som et grovere alternativ til de hvide ris.