Gå til indhold
Fuldkornstærte med spinat og pinjekerner
Fuldkornstærte med spinat og pinjekerner

Pressemeddelelse -

ISS laver ny fuldkornsordning til kantiner

Gæsterne i ISS kantiner kan glæde sig til smagfulde madoplevelser med fuldkorn, når ISS som den første virksomhed fra food-service sektoren implementerer en ny fuldkornsordning til kantiner. ISS træder samtidig ind i Fuldkornspartnerskabet. Ordningen skal nu udbredes til andre kantineleverandører og bidrage til at øge danskernes fuldkornsindtag. Kræftens Bekæmpelse ser frem til ordningen.

Ny fuldkornsordning til kantiner

Mere end 35.000 gæster spiser hver dag frokost i en ISS-kantine, så da ISS kontaktede Fuldkornspartnerskabet sidste år med ønsket om at samarbejde om mere fuldkorn på tallerkenen, vakte det begejstring. Idéen opstod efter en succesfuld Årets Fuldkornsdag, hvor både gæster og kantiner var glade for maden og eventet.

Ønsket fra ISS var sammen med Fuldkornspartnerskabet at udvikle en fuldkornsordning til kantiner, som skulle testes grundigt, inspirere køkkenpersonalet og give gæsterne gode madoplevelser med fuldkorn. Den ordning lanceres i dag.

Fuldkorn er en vigtig dagsorden

Fuldkorn er ét af De officielle Kostråd, og så er kornprodukter - herunder fuldkornsprodukter blandt de fødevarer, der har et lavt klimaaftryk. Den nye fuldkornsordning til kantiner er både målbar og nem at gå til:

”Vi har haft et stort ønske om at være med til at løfte en vigtig dagsorden, og tror på at kunne gøre en forskel, da vi sammen med Fuldkornspartnerskabet har udviklet en ordning til kantiner, som måler fuldkornsandelen. Det er en ordning, som er nem at gå til. Og så har det i hele processen været afgørende for os at udvikle noget, som kan rumme både store kantineleverandører men også mindre køkkener,” siger Morten Hassing, Head of Food Product & Performance i ISS og nu partner i Fuldkornspartnerskabet.

Kræftens Bekæmpelse imødeser ordningen

Frokosten er et af dagens primære måltider og har betydning for, hvorvidt vi lever op til kostrådene – Kræftens Bekæmpelse byder derfor ordningen velkommen:

”Det er godt og vigtigt, at kantinerne nu er med i Fuldkornspartnerskabet. Og at man sammen har udviklet og testet et værktøj, som gør det lettere for kantinerne at hjælpe deres gæster med at leve op til fuldkornsanbefalingen. Kantinegæster får 30-40 % af deres daglige energi i kantinen, så maden dér betyder meget for muligheden for at leve op til både fuldkornskostrådet og de andre kostråd,” siger Susanne Tøttenborg, chefkonsulent fra Kræftens Bekæmpelse.

Fuldkorn betyder, at hele kornet er med – også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.

Flere kantiner skal med

Nu går arbejdet i gang med at implementere ordningen i ISS’ kantiner, og Fuldkornspartnerskabet glæder sig til at række ud til andre kantineleveradører og grossister, i håbet om, at flere vil tilslutte sig ordningen og være med i Fuldkornspartnerskabet.

Ønsker du at vide mere om ordningen, kontakt da kampagneleder Rikke Iben Neess rikn@di.dk

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Høsten fra Borreby Gods - foto Vibeke Caststenschiold

Vi kommer til at spise meget mere fuldkorn i fremtiden

Fremtidens fødevarer er langt mere korn, grøntsager og bælgfrugter, og der skal mere fuldkorn på tallerkenen, hvis vi vil spise på en måde, der både gør noget for sundheden og klimaet. Det mener professor Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

To ud af tre danskere bager sjældent

To ud af tre danskere bager sjældent

En ny forbrugerundersøgelse fra Megafon viser, at hele to ud af tre danskere sjældent bager brød, boller og rugbrød derhjemme. Fuldkornspartnerskabet opfordrer til at gå i køkkenet og bage med børnene i efterårsferien. For bagning er en god måde at tilbringe kvalitetstid sammen som familie og kan samtidig sikre, at vi får mere fuldkorn ind i vores kost.

Kantinen hos Fødevarestyrelsen i Glostrup

Fuldkorn i kantinen hos ISS

ISS fyldte Bygningsstyrelsens kantiner op med fuldkorn i uge 8. Fuldkornsugenovergik alle forventninger og der var stor tilfredshed fra alle gæster og ikke mindst personalet. Køkkenerne bød på alt fra pokébowl med hvedekerner, havregrød, grovdeller, vegetarisk smørrebrød til limetærter og brownies med fuldkorn.

90 gram fuldkorn

Så nemt får du din daglige dosis fuldkorn!

Ét af De syv officielle Kostråd anbefaler at spise 90 gram fuldkorn om dagen. Kostrådet lyder: Spis 90 gram fuldkorn om dagen og gerne mere. 90 gram fuldkorn svarer fx til en portion havregryn, en skive fuldkornsrugbrød og en lille portion fuldkornspasta. Men hvad kan 90 gram fuldkorn om dagen ellers være? Her får du en hurtig guide.

Panzanellasalat med fuldkornsbrød

Fuldkorn som grilltilbehør

Solen skinner højt på himlen, sommerens varme har indfundet sig og ferien er for mange allerede godt i gang. Det er tid til at køre grillen frem og nyde de lange, lyse sommeraftener. Og med en grill i brug, kan vi nemt få fuldkorn ind i vores sommermåltider.