Gå til indhold
Ny kampagne skal få unge til at spise mere fuldkorn

Pressemeddelelse -

Ny kampagne skal få unge til at spise mere fuldkorn

For den gruppe af unge der spiser mindst fuldkorn, er indtaget helt nede på 23 gram fuldkorn om dagen, hvilket er mindre end en tredjedel af den anbefalede mængde. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. En ny kampagne fra Fuldkornspartnerskabet skal få unge til at spise mere fuldkorn.

”Blandt de 25% af befolkningen, som spiser allermindst fuldkorn, der spiser unge 19-24 årige kun 23 g fuldkorn eller mindre om dagen – så det er en opgave at løfte netop disse unges indtag af fuldkorn” siger Sisse Fagt Seniorrådgiver fra DTU Fødevareinstituttet.

Derfor kører Fuldkornspartnerskabet en kampagne i november måned, som skal få unges øjne op for fuldkorn. Men kommunikation gør det ikke alene.

Kommunikation gør det ikke alene

Når man spørger unge, hvad der kan få dem til at spise mere fuldkorn, så siger 40% billigere fuldkornsprodukter, 25% vil have mere at vide om, hvad fuldkorn betyder for deres sundhed, og 25% vil have mere inspiration til, hvordan man spiser mere fuldkorn – mens 20% ønsker flere fast food produkter med fuldkorn. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Fuldkornspartnerskabet i september 2015.

”Unge er prisfølsomme, fordi de skal dække udgifter til både bolig, uddannelse, mad og fornøjelser. Men det er faktisk billigt at spise sig mæt i fuldkorn. Så det er en myte, vi skal punktere, for at få unge til at spise mere fuldkorn”, siger kampagneleder Rikke Iben Neess og fortsætter - ”1 kg havregryn kan købes til 10 kr. og et stort fuldkornsrugbrød for bare 20 kr.”

For at give endnu mere inspiration til fuldkorn i hverdagen lancerer Fuldkornspartnerskabet en opskrift-app i begyndelsen af det nye år.

Fuldkornspartnerskabets ungdomskampagne kører i hele november måned. Kampagneplakaten er bl.a. sendt ud til efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, højskoler, Fitness World, og tekniske skoler landet over, og er også at finde i flere supermarkedskæder, og som gratis postkort på caféer i hele Danmark. Derudover aktiveres kampagnen på sociale medier.

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder. Danskerne spiser i dag i gns. 63 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før fuldkornskampagnen gik i gang spiste danskerne kun 36 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Fødevarestyrelsen anbefaler at spise 75 gram fuldkorn om dagen.

Om DTU kostundersøgelsen

Se supplerende link: DTU rapporten Danskernes Fuldkornsindtag 2011-13 side 6 tabel 7: Det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten (g/10 MJ) fordelt på køn for børn og voksne for 1. kvartil af populationen. 1. kvartil er de 25% af befolkningen, som spiser allermindst fuldkorn i Danmark.

Om YouGov undersøgelsen

Spørgsmålet: Hvad kunne få dig til at spise mere fuldkorn? (besvaret af de 18-34 årige)

Større udvalg af madvarer, der indeholder fuldkorn31%

Hvis der var fuldkorn i de varer, jeg normalt køber23%

Hvis fuldkornsprodukter var billigere 40%

Mere viden om, hvad fuldkorn betyder for min sundhed 25%

Hvis jeg nemmere kunne se, hvad der er fuldkorn i 17%

Mere inspiration til, hvordan man spiser fuldkorn 25%

Hvis der var flere fastfoodprodukter (f.eks. pizza, burger og lign.) med fuldkorn 20%

Andet 6%

Det er der ikke noget som kan 9%

Ved ikke 15%

Spørgsmålet: Hvor ofte spiser du følgende? (besvaret af de 18-34 årige)

Rugbrød:

Dagligt 35%

3-6 dage om ugen 24%

1-2 dage om ugen 21%

1-3 dage om måneden 9%

Sjældnere end 1 dag om måneden 4%

Aldrig 3%

Ved ikke 3%

Gennemført i september 2015 on-line. 1013 danskere deltog i undersøgelsen

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Fodbold og Fuldkorn

Fodbold og Fuldkorn

Mød Patrick og Tobias, der spiller fodbold i Danmarksserien, og hør om hvordan de optimerer deres træning og kost med fuldkorn.