Nyhed -
Stort tillykke til vinderne af Årets Bedste Fuldkornsbrød
For nittende gang blev vinderne af Danmarks Bedste Brød & Kager fundet og igen i år var der hård konkurrence iblandt finalisterne. Konkurrencefinalen løb af stablen d. 26 september på Nytorv i København, og i Fuldkornskategorien var både 1. og 2. præmien at finde hos Pompeii Bageriet, som ligger i Ribe. Bronze gik til Sejers Konditori, som ligger i Sorø. Stort tillykke til vinderne.
Fuldkornspartnerskabet var med igen i år, hvor der blev snakket om fuldkorn, uddelt smagsprøver og opskriftshæfter. Arragementet er åbent for alle, og eftermiddagen igennem gæstede både turister og andre besøgende teltet.
Bag Fuldkornspartnerskabet står Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, Valsemøllen A/S, Lantmännen Cerealia A/S, Credin A/S, CBP A/S og Bager- og Konditormestre i Danmark samt en række andre fødevarevirksomheder.