Rugbrødsmadder på menuen til Maddag!
Onsdag den 12. september er det Maddag! Her vil mere end 28.000 børn i daginstitutioner landet over sætte sig til bords og fejre det fælles måltid. Kost & Ernæringsforbundet og FOA står bag arrangementet Maddag. I år er menuen rugbrødsmadder med bl.a. røget sildepostej, syltede gulerødder og daddelcreme med kikærter og kakao, som børnene har været med til at forberede.